Biografi
Hos GladTand er målet ikke blot at rette tænder, men at sørge for at både funktion og æstetik går op i en højere enhed.
Vores fokus er både at sørge for at du får en tandstilling der understøtter et sundt bid, og at du får et smil der passer til dit ansigt, læber og muskulatur.
Vi bruger vores store viden om bidfunktion i vores behandlingsplaner, og retter derfor også tænder på mange patienter, som udelukkende ønsker behandlingen fordi deres tandstilling medfører andre problemer som kronisk hovepine, kæbespændinger, belastningsskader på tænderne m.m.
Vi har dygtige tandlæger på klinikken som har fokus på æstetiske tandbehandlinger når tandreguleringen ikke er nok for at komme i mål med drømmesmilet, og vi tilbyder et samlet forløb til dem som har mere omfattende behov for tandpleje.
Vi forholder os til de bagvedliggende faktorer som kan være årsag til at din tandstilling er skæv, og samarbejder bl.a. med højt specialiserede fysioterapeuter hvis dette kan kobles sammen med andre faktorer som for kort tungebånd eller uønsket tungeaktivtet.