Hvad koster en behandling med Invisalign?
Som med alle andre typer tandregulering, så afhænger prisen på en Invisalign® behandling markant af den enkelte patients kompleksitet. Generelt er prisen på en Invisalign behandling højere end for traditionelle metalbøjler. Invisalign dikterer på ingen måde tandlægernes priser. Tandlægen tager betaling for den tid du sidder i behandlingsstolen, og i tillæg hertil er der et betydeligt tidsforbrug på diagnose og opsætning af systemet. Erfaringsmæssigt ligger mange behandlinger i området 25.000 til 40.000, men som sagt, så er det en vurdering tandlægen gør ud fra dit individuelle tandsæt.
Fungerer Invisalign virkelig?
Ja, både i kliniske undersøgelser og på tandklinikker over hele landet har Invisalign bevist, at systemet effektivt retter tænder.
Dækkes Invisalign behandling af det offentlige eller Sygeforsikringen Danmark?
I princippet ja, men det er i de særlige tilfælde, hvor et barn under skoletandplejen får tilbud om tandregulering betalt af det offentlige. I dette tilfælde kan forældrene benytte sig af fritvalgsordningen og lade barnet behandle på en privat klinik. Kommunen har ret til at opkræve op til 35% af behandlingens pris hos forældrene. Hvis barnet har fået tilbudt behandling, men denne ikke er påbegyndt inden barnet fylder 16 år, så kan fritvalgsordningen benyttes uden opkrævning af egenbetaling. Hele dette tema bør diskuteres grundigt med den kommunale tandregulering.
I forhold til Sygeforsikringen Danmark, så ydes der flere mindre tilskud.
Hvor kan jeg se billeder af faktiske afsluttede Invisalign behandlinger?
Vi har lagt et link til billeder af tidligere behandlinger på siden “patientinfo/hvordan foregår behandlingen”. Du kan også se nogle af de filmklip, der findes på YouTube.com, når du søger på INVISALIGN. Nogle af indslagene er endog på dansk.
Hvad er Invisalign?
Invisalign er den nærmest usynlige måde at tandregulere skæve tænder uden at der limes metalbøjler på tænderne. Invisalign bruger en serie klare plasticskinner, der gradvist retter tænderne. Skinnerne tages ud, når du spiser, og du kan derfor også børste tænder helt normalt, hvilket giver en lettere og bedre mundhygiejne i forhold til traditionel tandregulering.
Du skal bruge din Invisalign skinne hele døgnet, og kun tage den ud for at spise, børste tænder og i de særlige tilfælde, hvor du for eksempel skal tale eller optræde.
Hvordan fungerer Invisalign?
Invisalign benytter en avanceret teknik til at lave en 3D computermodel af dine tænder ud fra et almindeligt aftryk, røntgenbilleder og fotos af dine tænder. Præcisionen er utroligt høj, og det giver tandlægen mulighed for at se hele behandlingsforløbet på sin computer. Når tandlægen er tilfreds med hele behandlingsforløbet produceres en serie plasticskinner, hver især en lille smule ændret i forhold til den foregående. Du går med hver skinne i 14dage, og når du når til den sidste skinne, så vil dine tænder være rettet, som tandlægen kunne vise dig fra før behandlingen startede.
I sjældne tilfælde vil dine tænder ikke flytte sig som planlagt, og derfor kan der blive behov for korrektion undervejs i forløbet.
Hvad er de største fordele ved Invisalign?
Der er overordnet 4 store fordele:
- Invisalign er næsten usynlig – du kan få rettet dine tænder uden andre ser det.
- Invisalign er en aftegelig skinne – du kan spise og drikke som du har lyst til; du kan også børste tænder og bruge tandtråd som du plejer og opretholde god mundhygiejne.
- Invisalign er komfortabel – der er ingen skarpe metalgenstande, der kan forsage irritation, og helt logisk, så er Invisalign også fuldstændigt nikkelfrit.
- Invisalign lader dig se og vurdere din egen virtuelle behandlingsplan inden du starter – så kan du se, hvor lige dine tænder vil komme til at stå efter behandlingen.
Hvad er skinnerne lavet af?
Skinnerne er lavet af en klar og stærk medicinsk polymer.
Hvordan ser skinnerne ud?
Skinnerne er næsten usynlige og passer fuldstændigt over dine tænder, så de nærmes kan sammenlignes med ”kontaktlinser for tænder”.
Er dette en ny måde at rette tænder på?
I årevis har tandlæger benyttet sig af plasticskinner til at fastholde eller rette tænder. I dag, med hjælp fra 3D modeller på computere, kan Invisalign behandle større tandstillingsfejl og med højere præcision.
Hvor gammelt er firmaet?
Firmaet blev grundlagt i 1997.
Hvor gammel er denne teknologi?
I 1945 havde Dr. H.D. Kesling den vision, at en dag ude i fremtiden ville moderne teknologi give mulighed for, med skinner at foretage de tandbevægelser der er nødvendige for en gennemgribende tandregulering. Invisalign har gjort denne vision til en realitet.
Hvor mange patienter bliver behandlet med Invisalign?
I skrivende stund er over 40.000 patienter i behandling, og tallet stiger dagligt.
Skal en tandlæge have speciel træning for at kunne tilbyde Invisalign?
Invisalign kan benyttes sammen med næsten alle behandlingsfilosofier, men der stilles krav om deltagelse i certificeringskurser inden tandlæger kan påbegynde behandlinger.
Hvordan flytter Invisalign tænderne?
På samme måde som metalbøjler udsætter Invisalign tænderne for et præcist og retningsbestemt tryk på tænderne. Det vedvarende tryk startet en biologisk proces i kæbeknoglerne, så tændernes rødder meget stille flytter sig. Denne proces kan startes op på alle tidspunkter i livet, så det er aldrig for sent at få rettet sit smil. Til forskel fra traditionel tandregulering, så kan Invisalign bestemme at fastholde enkelte tænder og kun flytte andre. Dette giver øgede behandlingsmuligheder og et meget forudsigeligt resultat.
Hvordan kommer jeg i gang med en Invisalign behandling?
Du behøver blot aftale et møde med en certificeret tandlæge. Brug vores kliniksøger her på hjemmesiden.
Kan alle tandlæger og specialtandlæger i tandregulering behandle med Invisalign?
Der kræves et certifikat af tandlægen. Brug kliniksøgeren her på hjemmesiden.
Kan jeg deltage i en Invisalign test eller studiegruppe?
Som det er typisk for medicinske behandlinger, så gennemførte Invisalign gennemgribende studier inden produktet blev frigivet. Derfor kan det ikke forventes, at der vil opstå yderligere test serier. Men, Invisalign er allerede afprøvet under kontrollerede forhold på for eksempel Tandlægeskolen i Århus, og det kan ikke afvises, at enten denne skole eller Tandlægeskolen i København vil foretage yderligere studier på et senere tidspunkt. Tandlægeskolerne prøver konstant mange nye teknologier og tiltag indenfor tandregulering. Dette skal ikke opfattes som en godkendelse eller en blåstempling af produkter.
Hvordan finder jeg en tandlæge der tilbyder Invisalign behandlinger?
For at finde en certificeret tandlæge i dit område, så kan du bruge kliniksøgeren her på hjemmesiden.
Hvad er den nedre aldersgrænse for behandling med Invisalign?
Der er ingen krav til alder. Som en bedre regel, så kan tandlægerne behandle den største andel af patienter når kindtænderne (12års tænderne) er fuld frembrudt.
Jeg har metalbøjler på tænderne – kan jeg skifte til Invisalign?
Dette kan kun en certificeret tandlæge svare på efter at have set dig. Det hænder også, at behandling sker som en kombination af metalbøjler og Invisalign, da der er fysiske bevægelser, som Invisalign ikke fornuftigt kan udføre.
Kan jeg få rettet et overbid med Invisalign?
Nogle overbid kan rettes med Invisalign. Der kommer an på årsagen til overbiddet – om det er opstået af tændernes placering i knoglen eller kæbernes position i forhold til hinanden.
Har der været behandlinger, hvor meget skæve tænder er behandlet med Invisalign?
Selv meget komplicerede behandlinger med over 50 skinner er udført med succes. Men det er en individuel vurdering som din tandlæge gør sammen med dig.
Er der særlige helbredsforhold som gør, at en Invisalign behandling ikke kan foretages?
Din tandlæge kan vejlede dig. Der er for eksempel enkelte typer medicin, der helt udelukker enhver form for tandregulering.
Er tænder med kroner en hindring for Invisalign behandling?
Nej, tænder med kroner har som hovedregel stadig sine rødder og kan stadig reguleres. Dog er implantater og broled en begrænsning, men ikke en hindring.
I nogle behandlinger skal der limes små tandfarvede ”tryklåse” på tænderne, så skinnerne sidder ekstra fast, og for eksempel kan trække en tand op i niveau. I disse tilfælde er det ikke optimalt, hvis der sidder en porcelænskrone på tanden. Men det er blot noget der skal tages højde for.
Har min kæbeledsfunktion indflydelse på Invisalign behandling?
Hvis du lider af kæbeledsproblemer, så kan enkelte typer irriteres yderligere af Invisalign behandling. Din tandlæge har den viden der skal til for at afgøre, om det er en hindring for dig.
Kan Invisalign lukke mellemrum?
Ja, mellemrum mellem tænderne er generelt lette at fjerne med Invisalign.
Er broled en hindring for Invisalign behandling?
Broled er 2 eller flere sammenhængende kroner, der ikke kan flyttes i forhold til hinanden. Din tandlæge kan vurdere, om dette er en hindring eller en begrænsning af din behandling.
Gør det ondt at få rettet tænder med Invisalign?
Alle former for tandregulering giver et vist ubehag i perioder, og nogle vil føle smerter. Det er et tegn på, at tænderne er under pres, og at de flytter sig. Hver gang du tager en ny skinne på, så vil du føle et lidt større tryk på tænderne, men det aftager hurtigt.
Vil Invisalign påvirke min udtale?
Det er forskelligt fra person til person, om de oplever ændringer i deres udtale, uanset om det er Invisalign eller traditionel behandling. Kontakten mellem din tunge og dine tænder ændres en smule, men typisk tager det kun et par dage at vende sig til det.
Er der begrænsninger i, hvad jeg kan spise?
Nej, du tager dine skinner ud af munden når du spiser og drikker. Dog er det vigtigt at du børster tænder efter hvert måltid. Din tandlæge vil forklare og instruere for dig.
Vil rygning misfarve skinnerne?
Det frarådes at ryge under behandlingen, da skinnerne kan blive misfarvede.
Kan jeg tygge tyggegummi når jeg har skinnerne på?
Nej, tyggegummi vil hænge fast i skinnerne.
Hvordan rengør jeg bedst mine skinner?
Den bedste måde er at børste og skylle dem under lunkent vand.
Hvor tit skal jeg gå med mine skinner?
Du bør have dine skinner på døgnet rundt, undtaget når du spiser, drikker og børster tænder eller bruger tandtråd.
Kan jeg bruge mine skinner til at blege tænder samtidig med at de bliver reguleret?
Muligheden er der, men der er ikke foretaget nogen undersøgelser omkring blegemidlers påvirkning af skinnerne. Du bør rådføre dig med din tandlæge omkring tandblegning generelt.
Hvor tit skal jeg til kontrol hos tandlægen?
Din tandlæge bestemmer for hvert besøg, hvor lang tid der skal være til det næste. Det baseres på kompleksiteten af behandlingen og ud fra hensyn om for eksempel hygiejne. 6 ugers intervaller ses ofte, men det kan sagtens være oftere eller sjældnere.
Når jeg er færdig i behandling, vil mine tænder så blive stående fremover?
Tandregulering er ikke en permanent tilstand. Der skal meget få kræfter til at flytte tænder, og de kan flytte sig hele livet. Det er individuelt fra patient til patient, hvor stort behovet for permanent retention er. Din tandlæge vil kunne give dig en god vejledning i dette